lørdag den 31. december 2016

Wow

Hej søde læsere...


Så blev det årets sidste dag og nedtællingen er i fuld gang.

Og wow...jeg syntes altså lige at det har været nytårsaften!
Det er er gået så hurtigt.
Kan simpelthen ikke forstå at der er gået et år. Allerede.

Det har på mange måder været et godt år med en masse nye oplevelser og nye mennesker.

Og jeg håber at 2017 vil byde på endnu flere skønne oplevelser og personer. 




Ønsker jer alle en fantastisk aften.

Pas godt på jer selv og hinanden.

Og på gensyn i det nye år.

Knus og kram fra chapline

lørdag den 24. december 2016

God jul



Hej skønne læsere....

Så blev det d. 24. december
og dagen står på hygge, god mad og gaver. 


Jeg vil ikke lavet et langt opslag, men bare ønske jer alle en fantastisk dag. 


Her er julebordet dækket op i mine yndlingsmaterialer. Natur og sølv.  







Pas godt på jer selv og hinanden. 


På gensyn.

Knus fra Chapline


GOD JUL


onsdag den 14. december 2016

Julehygge



Hej kære læsere...

Så er der kun 10 dage til juleaften.

Her i huset er der blevet jule pyntet. Ikke meget men lidt er også godt.
Jeg kører som altid med natur materialer og enkelthed.
Så i år er det blevet til bånd i døråbningerne med bla pynt i birkebark, metal, papir og porcelæn. 


Spejlet i gangen fik også lige lidt pynt i form af en kæde af sølv stjerner.



Og ja så ELSKER jeg at vores køkken er badet i sol.
Er jo lige til at blive endnu mere glad af.

Resten af dagen står den på afslapning og hygge om sønnen, der har en meget stor aflevering for, der skal være færdig før jul. Så der bliver knoklet.

I weekenden skal der laves marcipan og nougat toppe. Og så tror jeg at vi stopper.
Er ikke den store spiser af søde sager og krops formen skulle ikke gå hen og blive FOR rund :-)

 Ønsker jer alle en fantastisk onsdag.

Pas godt på jer selv og hinanden.

Knus og på gensyn.

Chapline

onsdag den 7. december 2016

Remember these?



Hej søde læsere... 



I dag kigger jeg lidt tilbage i min Blog og viser jer hvordan man selv kan lave snekugler. Det er nemt og børnene kan være med.

Jeg vil lige beklage de meget dårlige billeder.
Havde ikke et godt kamera den gang. 










Har I spørgsmål er I som altid velkommen til at kommentere.

Ønsker jer en kreativ onsdag.

Knus og på gensyn

Chapline

mandag den 5. december 2016

Lækker lækker lækker



Hej søde læsere og glædelig 5. december. 

Jeg lovede før weekenden, at jeg ville dele billede og opskrift på skønne trøfler. Det blev der ikke lige tid til da weekenden var fyldt helt op med projekter og juleadventshygge besøg. 




Jeg beklager desuden mange gange, skrev forkert,- det er ikke trøfler men havregrynskugler. Og de er super lækre. 

Denne opskrift har vi brugt i familien de sidste 30-35 år og jeg laver dem fast hvert år da mine børn også elsker dem.
Vi laver normalt dobbelt en potion. 




Opskrift på alm potion:  


5 kopper havregryn 
2 kopper sukker 
4 ss cacao  
50 g margarine 
3-4 tsk mandelessens (eller efter smagsønske) 
1 kop kold kaffe. 

Det hele blandes godt sammen og rulles til kugler. 
Kan trilles i kokos, chokolade mm. Opbevares koldt.


Nu skal der pyntes op i mine vinduer og så skal jeg have kigget på julegave ønsker. 

Ha` en skøn mandag. 

Pas godt på jer selv og hinanden. 

Knus og på gensyn 

Chapline

torsdag den 1. december 2016

1. december



Hej skønne læsere.

Dagens låge siger den 1. december og vejret siger efterår. Det stormer og er koldt. Men jeg tager det frem for sne, is og frost. Selv om det er noget smukkere at se på.

 Dagen i dag startede tidligt.
Voksen sønnen tog i skole og jeg gik i gang med den store oprydning og rengøring af huset. Så nu er det december klart.
Der skal også findes lidt julepynt frem.
Dem der kender mig og har fulgt med på Bloggen ved at jeg IKKE er den store julepyt elsker. Og det vi har er mest hvidt eller naturmaterialer.
Kravlenisser og røde farver kommer IKKE ind i mit hus.
Mere om det i løbet af december.

Jeg har desuden lige fået ugens sidste akupunktur behandling. Det får jeg 2 gange om ugen og jeg nyder det. Det er ren afslapning for kroppen og giver både energi og en bedre søvn.
Elsker at gøre noget godt for mig selv og dem jeg holder af. Og med det sagt så vil jeg gøre klar til at lave VERDENS BEDSTE trøfler.
(Sønnen elsker dem)
Den opskrift får I i løbet af weekenden sammen med billeder.

Jeg har klassisk musik kørerende og kalenderlyset tændt. 

Det er ren hygge. 




Jeg ønsker jer alle en fantastisk torsdag.

Pas godt på jer selv og hinanden.

Knus og på gensyn

Chapline