fredag den 31. oktober 2014

DIY pumpkin



Sønnen i huset vil gerne have et græskar og det skal han selvfølgelig have, til at stå ude altså.
Men da jeg synes de meget hurtigt bliver grimme og falder sammen, har jeg lavet et lille nemt et til at stå herinde.



Jeg brugte en toiletrulle, noget stof jeg havde liggende og noget naturgarn til stilken. Der kunne også være brugt et stykke træ. Det havde jeg bare ikke :-)
Det er bare at vikle stoffet rundt om rullen til den har den facon du er tilfreds med og så putte enden af stoffet ind i bunden. 
Stilken har jeg lavet ved at vikle garnet rundt om mine fingre og bagefter viklet garnet rundt om sig selv... Håber det gav lidt mening.
Til sidst puttede jeg stilken ned i toppen og vupti et langtidsholdbart græskar.



Ønsker dig en dejlig weekend.

Knus fra Chapline

torsdag den 30. oktober 2014

Et hurtigt kig ind



Det her er bare et lille hurtigt kig ind for at ønske Jer alle en dejlig dag.



Her er blevet rigtig koldt i lille Danmark...alle bladene er faldet af vores træ og fylder nu vores græsplæne... smukke farver.
Der bliver arbejdet på lampeprojekter og håbet er stadig at kunne vise een af dem enten i morgen eller i løbet af weekenden.


Pas godt på hinanden og på gensyn.


Knus Chapline

onsdag den 29. oktober 2014

Gave til mig....



1 stk lille gave til mig i fin indpakning.
Jo jo jeg er heldig....






Det her var hvad der gemte sig i den fine pose. Jeg er helt vild med den lille stage og den passer perfekt ind i min indretning. 



Den har en lille dør ind til et lille rum hvor der kan lægges forskellige ting ind.
Jeg tror min skal have et par små kogler i "maven".

Der bliver arbejdet på flere lamper og der skulle gerne være i hvert fald 1 at vise enten fredag eller i løbet af weekenden. Så hold øje :-)

Pas godt på hinanden og på gensyn.

Knus fra Chapline

fredag den 24. oktober 2014

Travl uge


Så blev det fredag og weekenden står for døren.
Det har været en travl uge med mange aftaler og planer.


Et par af turene ud af huset har stået på en Århus tur, hvor jeg bla fik købt et reparationssæt til min Kaj Bojesen abe der havde mistet sit ben. 




Der blev også købt en træ hånd fra Hay,- for et gavekort fra mine børn, jeg har haft til at ligge meget længe. Den har jeg planer med, men det vender jeg tilbage til.




En anden tur har været til en stor genbrugsbutik. Jeg fandt nu ikke så meget der kunne bruges, men holder øje med stedet. 


Men det blev dog til et billed i fin ramme og en sjov lille sort dims jeg ikke ved hvad er.
Altid sjovt at finde noget "nyt" til huset.


Weekenden står på hygge og afslapning.
Og det kan nok heller ikke helt undgås at jeg prøver lidt nye ideer af.

Pas på hinanden og på gensyn

Knus Chapline

mandag den 20. oktober 2014

Jubiii....4. forsøg var lykkens gang.




En bøn og mange bønner senere og en ny DIY lampe har set dagens lys...så at sige :-)




Denne lampe har været en udfordring at lave.
Jeg startede med at prøve forskellige ting, der skulle beklæde skærmen, men de blev alle droppet af den ene eller anden grund. Og eftersom mine lamper skal være billige at lave, så alle kan være med,- måtte jeg gå i tænkeboks igen.
Valget faldt på hvide bønner!
De blev lagt i blød og så til tørre, men mange af dem begyndte at skyde!
Så ud med dem...og nye gjort klar og trukket på sytråd. Dobbelt selvfølgelig. 
Nogle af dem kunne nålen slet ikke komme igennem på trods af de havde ligget i blød.
OG de tørrede til min store irritation også forskelligt,- så nogle snore rækker var lange andre korte. 
Åhhh sikke et arbejde.... Men til sidst lå der 50 snore med en masse bønner på, klar til at komme på den gamle lampeskærm.... for 2 gang. 
Jo jo de havde nemlig stort set alle været sat fast på skærmen, men måtte af igen for at gennemgås og gøres lige lange.
Så efter at ha bandet af den i næsten 4 uger, så satte jeg mig i går for, at JEG skulle vinde den her kamp. Det to mig 4 timer at få den monteret. 
Og hvor ER jeg tilfreds med resultatet...og alt besværet er (næsten) glemt. :-)

på gensyn.
Og husk at passe på hinanden.


Knus fra Chapline




lørdag den 18. oktober 2014

Der bages....




Dagen i går blev bla brugt på at bage Macarons og Twixbar.
Og selv om de ikke er de flotteste så smager de skønt.

Det var første gang vi bagte Macarons og de endte ikke helt så flotte som håbet. Glæden var ellers stor, men de faldt desværre lidt sammen de sidste minutter i ovnen. Men nu er det prøvet og måske en dag til en særlig anledning prøver vi igen.



Opskriften på Macarons er :

    Macarons
  • 100 g mandelmel
  • 200 g flormelis
  • 15 g kakao (2 spsk)
  • 80 g æggehvider
  • 20 g sukker
  • Chokoladeganache
  • 120 g god, mørk chokolade
  • 1,5 dl piskefløde
Sådan gør du
    Macarons
  1. Sigt mandelmel, flormelis og kakao sammen.
  2. Pisk æggehviderne hvide og næsten stive. Tilsæt sukker og pisk dem helt stive.
  3. Fold forsigtig de tørre ingredienser i æggehviderne lidt af gangen til en jævn masse,
  4. Kom dejen i en sprøjtepose med en rund tyl.
  5. Sprøjt 28 runde cirkler ud på bageplader med bagepapir.
  6. Lad dem tørre ved stuetemperatur i ca. 20 minutter.
  7. Bag dem ved 160 grader i 12-15 minutter.
  8. Tag dem ud og lad dem afkøle lidt på bagepapiret.
  9. Tag dem af og afkøl.
  10. Chokoladeganache
  11. Bring fløden i kog og smelt chokoladen heri. Pas på det ikke skiller.
  12. Køl ganachen helt af.
  13. Pisk den lidt op og smør/sprøjt 14 macarons med cremen. Læg forsigtigt de 14 andre "låg" på og pres kager lidt sammen.
  14. Lad kagerne sætte sig (min. 1 time) inden servering

Vores Twixbar har vi prøvet at lave en gang før og det sværeste er at smøre den smeltede chokolade over dem. 



Opskriften på Twixbar er: 


     Bund: 

     225 g smør
     ½ kop sukker
     2 kopper mel
     1/4 tsk bagepulver
     ½ tsk salt
     ½ tsk vanilie ekstrakt

     Karamelfyld:

     ca 350 g blød karamel 


     Chokolade til at overtrække med.


     Smørret skal være stuetemperatur. Tilsæt vanilie ekstrakt og bland det godt.
     Bland sukker i.
     I en anden skål blandes mel, bagepulver og salt.
     Så blandes det tørre med smørret og rør godt til du har en dej.
     Rul dejen ud til en firkant - ikke for tyndt.
     bages i ovn i 10-12 min ved så høj temperatur som muligt. (ca 275)

     Karamellen smeltes i microbølgeovn og smøres ud over den bagte og AFKØLEDE bund.
     Og lad det køle af i ca 15-20 min - gerne i køleskabet
     Imens smeltes chokoladen over vandbad.
     Skær den afkølede bund ud i den størrelse stykker du ønsker med en skarp kniv og vend      dem i den smeltede chokolade og sæt dem til tørre på et stykke bagepapir.

Nu skal resten af lørdagen bruges på mit lampeprojekt så det snart kan vises.
Og så skal der hygges.


Kan I ha en dejlig dag og på gensyn

Knus fra Chapline



torsdag den 16. oktober 2014

Til de morgenfriske.

Godmorgen. 
Det er vist første gang jeg har Blogget SÅ tidligt, men een gang skal jo være den første. 
Det er torsdag, det er mørkt endnu og jeg har været vågen i 2 timer nu. 
Sønnen stod op kl 04 for at tage til Kbh. hele dagen. Så jeg har en hel dag til rådighed.... Helt for mig selv. 
Så nu står den på stille morgenthe.... Lidt læsning af mails og lidt planlægning af dagen. 
Kan I have en dejlig dag alle sammen. 

På gensyn 
Knus fra Chapline 💜

mandag den 13. oktober 2014

Hus nøgler



 Jeg sad og legede lidt med resten af en træ paletkniv, som jeg også har brugt til at lave træ fingerringe af og fik tegnet et lille hus som jeg har sat en nøglerings ring i.



Huset tegnede jeg først op på et stykke papir og overførte til paletkniven, inden jeg savede den ud. Den er til sidst slebet med sandpapir.
Jeg har med vilje ikke givet den hverken olie eller lak da jeg godt kan lide det naturlige look den får efterhånden som den bliver brugt.
Det tog ikke lang tid at lave den og jeg er hel vild med den allerede.



Der bliver stadig arbejdet på de 2 store lampeprojekter, samtidigt med at der kommer nye ideer til,- foruden alt det andet der sker her i ferien.

Nu må jeg hellere tilbage til arbejdet igen så jeg snart kan blive færdig og vise det hele her på Bloggen.


Knus og på gensyn

Chapline

fredag den 10. oktober 2014

Genbrug af gamle knapper





Jeg har arvet en masse gamle knapper og da jeg også er den lykkelige ejer af en del ørestikkere.... af forskellige kvalitet og som ikke alle er kommet med en medfølgende smykkeæske,har jeg genbrugt knapperne til at holde styr på dem.
Hullerne er perfekte til små ørestikkere.
Nu er det lige til at se hvad jeg har og hvilke jeg har lyst til at tage på :-)


Jeg bliver jævnligt spurgt om hvornår der kommer nye lamper og det er så dejligt at I har så stor interesse i det jeg laver.
Der bliver stadig arbejdet på forskellige lampeprojekter når tiden er til det og de vil blive vist så snart de er klar.
Så I må have lidt tålmodighed :-)


Det er weekend nu og her i huset også starten på efterårsferien.
Der skal hygges rigtig meget for det er vigtigt at bruge tid sammen med dem der står ens hjerte nær.


På gensyn

Knus fra Chapline 


mandag den 6. oktober 2014

1 stk træklods

Så kom der endnu en lampe til samlingen.




Den er lavet af et stykke træplanke savet ud i den størrelse jeg synes passede. Derefter er der boret hul ned i så en fatning kunne sættes i og et lille hul er lavet ud i den ene side og ledningen er ført den vej ud.
Jeg har malet træklodsen med fortyndet hvid maling som er tørret af igen kort efter.

Synes selv den passer fin på min hylde i stuen.


Det er mandag og en ny uge er startet. Jeg kan godt lide mandage og specielt i denne uge, da jeg glæder mig til fredag. 
Men det er en hel anden snak :-)


Pas på hinanden og på gensyn.

Knus fra Chapline



 

lørdag den 4. oktober 2014

Armstrik....


Et lille lørdags projekt der ikke tager lang tid at lave, men som er ret sjovt og meget nemt.




Armstrik.... i stedet for at slå maskerne op på pinde, slår du dem op på din arm og strikker som normalt.Jeg har slået 10 masker op, men ved det næste jeg laver, vil jeg fordoble antallet så det bliver endnu større.



Til dette halstørkæde brugte jeg 4 nøgler garn og strikkede dobbelt.




Du kan også klippe et fleecetæppe op i strimler, binde sammen og strikke af. Eller andet du synes der er blødt og smidigt nok.


Det er bare at gå i gang. 
Har du problemer findes der mange videoer på youtube om armstrik.


Fortsat dejlig lørdag
Pas på hinanden og på gensyn.

Knus Chapline



onsdag den 1. oktober 2014

Var det noget med en klemme?



Jeg havde en del klemmer der var gået i stykker og da jeg stod med dem i hånden tænkte jeg de må da kunne bruges til noget.




Så ind i krea skabet og se hvad der var...lidt skind, spray maling og perler og vupti en halskæde.







                                                   Måske en krea idé til børnene.


De 3 lamper der er blevet arbejdet på den sidste uge er ved at være færdige til at blive vist her på Bloggen. Så husk at hold øje :-)

Knus og på gensyn.

Chapline