Så kom vi endelig over sygdommen.
Sønnen har været meget forkølet i 4 uger og jeg selv har den sidste uge ligget med influenza og forkølelse.
Havde glemt hvor hårdt det er at blive slået helt ud.
Men i dag er jeg ved at være tilbage igen og havde lyst til at overraske sønnen med lidt lækkert.
Det blev til denne hurtige chokoladekage bagt i en kop.
Det tager små 2 minutter at røre den sammen og så skal den have 3 minutter på fuld styrke i mikro ovnen.
Nemmere kan det ikke være :-)
Ingredienser :
4 spsk mel
4 spsk sukker
2 spsk kakao
½ tsk bagepulver
1 tsk vanillesukker
1 æg
3 spsk olie
3 spsk mælk
Bland de tørre ingredienser sammen
Tilsæt ægget og rør yderligere. Tilsæt olien og mælken og rør det sammen.
Sæt kruset i mikrobølgeovnen på højeste styrke i 3 minutter. Kagen hæver op over koppens kant.
(Sæt evt. koppen på en tallerken)
Ønsker du kagen lidt mere fugtig i midten, forkort da tiden lidt.
Fortsat dejlig søndag.
På gensyn.
Knus fra Chapline
Ingen kommentarer:
Send en kommentar