lørdag den 19. november 2016

Elsker..som i ELSKER...



Hej mine skønne læsere. 


Det er weekend. Vejret er ikke noget at råbe hurra for, men der er dejligt herinde i varmen. 


Jeg har endnu en gang hygget mig med at lave lidt sjov med hyacinter. Som jeg ELSKER. Specielt i hvide. 
Synes de er utrolig smukke sammen med den grønne farve. Jeg har tidligere lavet denne med savoykål. Er nok ved at være en fast tradition her i huset op mod jul. Men synes bestemt ikke den er dårligere af den grund og derfor skal I også ha lov til at nyde den,- sammen med mig. 



Den er meget nem at lave. 

1 stk savoykål udhules i den str der passer til den størrelse løg/blomst du vil bruge. Jeg har brugt en lille skarp grøntsagskniv. Ned med løget/blomsten og bind et stykke snor/bast omkring for at holde på de yderste blade og som pynt. 
Stil den på et fad eller en opsats. 

Nemmere kan det næsten ikke gøres. 


Den næste tid står på at finde opskrifter til julebagning og så skal der gøres klar til advent. Mere om det senere.

Nu skal der tændes stearinlys og lørdag hygges. 

Kan I alle have en dejlig weekend. 

Pas godt på jer selv og hinanden. 

Knus Chapline

Ingen kommentarer:

Send en kommentar