fredag den 19. maj 2017

Godt på vej...



Hej søde læsere.... 

Så er jeg her igen. 
Har været mere eller mindre uden computer og mobil den sidste månedes tid. Så tiden er gået med at få styr på både små husprojekter og haven. Det hele skal jo være klar til sommerens store begivenheder. Listen med gøremål inde og ude er stadig lang og jeg håber på lidt hjælp til færdiggørelsen. 
I haven er der gravet 2 træer op som dog er blevet plantet igen, men på nye pladser. Der er også blevet beskåret en del og ryddet op. Nu føles haven meget større. Dejligt. En række fliser skulle også lige omlægges. 
I den ene ende er vi i gang med at lave et hyggehjørne med siddepladser og grønne planter. Siddepladsen er lavet billigt af materialer vi allerede havde og nogle terrassebrædder. Det lille bord er kun midlertidigt. En stor flise lagt på et gammelt bålstel. Flisen skal bruges i vores udekøkken til afsætning af varme ting. Det nye sofabord/puf står allerede klar. Mangler bare at få brædderne savet til og samlet. Det er er skønt hjørne med sol fra morgen til eftermiddag. Og til aften tænder solcellerlamperne der sidder i taget. Meget hyggeligt. 
Til sidst skal der plantes blomster og bambus i kurve og krukker. 




Nu ser der endda ud til at sommeren er kommet (krydser fingre for at det holder) og det skal selvfølgelig nydes fuldt ud, med grillaftener og glade gæster. 

Vil ønske jer alle en dejlig weekend. 

Nyd solen og hinanden. 

Knus og på gensyn. 
Chapline 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar