Så blev det fredag og om et par dage er en uges besøg fra Sjælland slut.
Der er blevet hygget igennem og ugen har blandt andet bestået af:
Besøg ved Århus marina.... bagt
chokoladekage....lavet en ny version af træstammer...grillet i regnvejr....slået telt op, der udløste en hel del grine anfald....Huset i Århus ved Godsbanen er blevet besøgt og i morgen står den så på en hel dag med musik og hygge i Grenå.... for de unge i huset :-)
Så alt i alt en skøn uge...selv om der ikke har været meget sol og sommer.
Vi har leget lidt med de dejlige træstammer jeg lavede tidligere. Denne gang har vi blandet en daggammel chokoladekage i og resultatet var super godt og de er alle blevet spist med stor nydelse :-)
Opskrift på træstammer :
12-16 stk.
Trøffelfyld:
500 g ”gammel” kage, vi brugte rester fra en "klassens time kage der blev bagt dagen før
100 g marcipan, revet
125 g mørk chokolade, smeltet
2 spsk ren kakaopulver
1,5 spsk hindbærmarmelade
3 spsk romessens
Smørcreme:
75 g smør, stuetemperatur
125 g flormelis
2 spsk varmt vand
2 tsk vaniljesukker
Marcipanovertræk:
200 g marcipan
90 g flormelis
30 g glukosesirup
100 g chokolade til pynt, smeltet
- Blend den ”gamle” kage til en ensartet masse.
- Rør kagesmuldret sammen med den smeltede chokolade, marcipan, marmelade, kakao og romessens sammen til en ensartet trøffelmasse. Stil den på køl.
- Pisk smørcremen imens. Alle ingredienserne piskes med elpisker til en tyk, luftig masse og stilles herefter på køl.
- Bland så marcipanovertrækket. Riv evt. marcipanen først. Ælt alle ingredienser sammen med hænderne. Del massen i fire og pak dem i film og læg dem på køl.
- Når trøffelmassen er afkølet og fast tages den ud og deles i fire. Rul hver del til en lang pølse (ca. 2-3 cm i diameter). Stil dem igen på køl.
- Tag et af marcipanstykkerne ud og rul det ud på et bord drysset med lidt flormelis. Rul marcipanen til et rektangel som svarer til længden af dine trøffelpølser. Smør et lag smørcreme på.
- Herefter lægges pølsen på marcipanen, som forsigtigt lukkes herom. Tilbage på køl. Gentages med de sidste tre.
- Tag alle træstammerne ud og skær dem i længde efter eget ønske. Dyp enderne i den smeltede chokolade.
- Herefter skal træstammerne køles af endnu en gang inden de er klar til at spises :-)
500 g ”gammel” kage, vi brugte rester fra en "klassens time kage der blev bagt dagen før
100 g marcipan, revet
125 g mørk chokolade, smeltet
2 spsk ren kakaopulver
1,5 spsk hindbærmarmelade
3 spsk romessens
75 g smør, stuetemperatur
125 g flormelis
2 spsk varmt vand
2 tsk vaniljesukker
200 g marcipan
90 g flormelis
30 g glukosesirup
God fornøjelse
Husk at nyd livet og hinanden.
Knus fra Chapline
Ingen kommentarer:
Send en kommentar