fredag den 24. februar 2017

Fra armstrik til gavepapir...



Hej søde læsere....

Ja så gik der endnu en uge.

Vi er kommet os over det store arbejde i huset og fødselsdagen. Og hverdagen er så småt begyndt at vende tilbage. Dog har vi stadig en fuld kalender. Men det er jo bare skønt.

For flere år siden lavede jeg et Blog indlæg med armstrik. Dengang var det tube halstørklæder der var in. Nu er det over size plaider/tæpper. Og jeg kunne selvfølgelig ikke ikke dy mig for lige at strikke sådan et. Som sagt så gjort. MEN det med armstrik var ikke et hit. For jeg ønskede nemlig et meget stort tæppe og alle de masker kunne slet ikke være på mine arme. Så efter en masse frustration endte jeg med at strikke på store ruller gavepapir. Og det fungerede perfekt. Men det var hårdt. Meget hårdt og varmt at sidde med. Tæppet blev færdigt og jeg elsker det.




Det er lavet ud af 10 plaider fra Jysk til 10 kr stk. De er alle klippet op på den lange led i strimler på 8 cm og syet sammen på maskine til et meget langt stykke "snor" som jeg så trak i så strimlerne ligesom "rullede" sig. Og det hele blev samlet i et meget stort "garnnøgle".

Jeg slog 34 masker op og gik så i gang med at strikke på helt almindelig vis.
 Og voila et stykke kæmpe tæppe.
Perfekt til det vejr vi har lige nu med sne og frost og måske bliver der tid i weekenden til at sidde med varm kakao og en god bog også.

Ønsker jer alle en skøn weekend.

Pas godt på jer selv og hinanden.

Knus fra Chapline 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar