søndag den 24. december 2017

Merry Christmas



Glædelig jul kære læsere....

Så blev det d 24. dec. 




Der er travlt i de mange hjem med julehygge, julemad, borddækning osv.
Vores steg er kommet i ovnen,- den bliver langtidsstegt og der er er lavet marcipan, alt imens julemusikken blæser ud af højtalerne. Ingen julestress her...længere.
Den er lang bag os.

Nu skal juledagene bare nydes. Med dem der står vores hjerter nær.

Jeg vil ønske jer alle en fantastisk dag og aften. Må I få alt i ønsker jer.

Pas godt på jer selv og hinanden.

Knus og på gensyn.

Chapline

fredag den 22. december 2017

Opskrift, som lovet



Kære læsere.... 


Så blev det fredag og jeg lovede forleden at jeg ville dele endnu en opskrift med jer. 
Denne opskrift er blevet brugt i vores familie de sidste 30-35 år og bliver fundet frem til hver jul. 
Den er elsket af både store og små. 
 

5 kopper havregryn 
2 kopper sukker 
4 ss cacao  
50 g margarine 
3-4 tsk mandelessens (eller efter smagsønske) 
1 kop kold kaffe. 

Det hele blandes godt sammen og rulles til kugler. 
Kan trilles i kokos, chokolade mm. Opbevares koldt.



Her i huset er vi ved at være klar til juleaften. Sønnen har et par lange arbejdsdage endnu. Men så skal juledagene også nydes fuldt ud. 

Vi havde gæster til spisning i onsdags og aftenen blev afsluttet med juleslik og gaver.

 Viser jer alle gaverne efter jul :-) 

Nu vil jeg finde juletøjet frem, så det er klar til søndag.

Nyd jeres fredag.

Knus og på gensyn.

Chapline 

onsdag den 20. december 2017

Juleønsker 2017



Hej søde læsere.... 


Det er onsdag.
Der er 4 dage til juleaften og jeg har lige et par ønsker der skal nævnes ;-)
Måske er det netop i år de bliver opfyldt.
Hvem ved.   


   Kære Julemand


Jeg ved godt du har travlt med at fylde kanen med en masse dejlige design produkter. Men hvis du lige har tid til at læse med her et øjeblik, vil det være alletiders.

Jeg har overvejet mine ønsker nøje i år og er kommet frem til følgende. Jeg ved du elsker at komme med bløde pakker, men i år skal du finde den store rulle gavepapir og tape frem! Nogle vil måske mene at jeg skal være mere ydmyg med mine ønsker, men Kære Julemand.. Jeg har været sød.


Mine ønsker : 

- Mr. Right - IKKE bare Mr. Right now!

- Sol

- En bank konto med konstant plus på

- Fladere mave og mindre røv

- En rengøringsdame og en kok

- Flere timer i døgnet

- Mere søvn

- Lang og smukt hår

- Mere tid til at opnå alle mine drømme

- Et liv uden smerter

- En hund

- Og.... Nåhh ja... Unlimited forbrug af lakridser og chokolade :-)

Tak  




Jeg har nogle travle dage denne uge.
De sidste gaver blev ordnet i går. der bliver bagt, lavet konfekt og gjort klar til at modtage gæster til spisning i aften.



Jeg vender tilbage inden weekenden med endnu en skøn opskrift på julehygge guf som er en fast tradition her i huset.
Håber vi ses.

Pas godt på jer selv og hinanden.

Knus og på gensyn.

Chapline

fredag den 15. december 2017

Lidt hygge... Og en opskrift.



Hej søde læsere... 

Så blev det fredag. 
En meget lang uge er ved at være ovre og jeg ser frem til weekenden. 

Jeg sidder lige nu ved min pc ( og skriver til jer), hører julemusik og lader roen falde over mig. Voksensønnen er kørt en tur til Århus for at købe julegaver, så jeg har lige lidt tid for mig selv til at lave Blogindlæg. 

Forleden bagte jeg disse super skønne kager, som jeg bager hver jul.
Alle der kommer i huset ELSKER dem og det kan jeg godt forstå, for de smager fantastisk. 
Og du skal da ikke snydes for opskriften :-) 

Vi har ikke rigtigt noget navn til dem,- så her hos oz bliver de mest kaldt for "lavakager". 


ca 25 stk


50 g blødt smør

150 g rørsukker

2 æg

Korn af 1 vaniljestang

125 g hvedemel

50 g kakao

1 tsk bagepulver

1/4 tsk fint salt

Flormelis til at trille i. 


Pisk smør, sukker, vaniljekorn og æg sammen i et par minutter med elpisker.
Bland mel, kakao, bagepulver og salt i en skål.
Hæld de tørre ingredienser ned til de våde og rør dejen sammen. Den skal kun lige røres til den er ensartet.
Stil skålen på køl i minimum 2 timer eller gerne natten over.
Tril kuglerne på størrelse med en valnød.
Vend kuglerne i flormelis og sæt dem på en bageplade.
Bages ved 180 grader (ikke varmluft) i ca 10-12 min


Og husk den vigtigste ingrediens...

Deles med een du holder af :-) 

God fornøjelse.


Pas godt på jer selv og hinanden.

Knus og god weekend.

Chapline

tirsdag den 5. december 2017

Bedre sent end aldrig...



Hej søde læsere....

I dag er det så blevet tirsdag. Det er den 5. december og jeg synes lige at jeg vil vise vores advents"krans" for i år. Den skulle jo have være vist i søndags men sådan blev det ikke.
Derfor får I den at se i dag. Bedre sent end aldrig :-)




Nu hvor jeg kan gå igen begynder der at ske lidt flere ting her i huset.
Der kommer lidt lys og gran pynt op...både ude og inde.
Men rigtig julepyntet er der ikke endnu. Om det kommer vil tiden vise.
Er ikke rigtig i julestemning og energien er ikke helt til stede. Men der er jo lidt tid endnu.

Ønsker alle en dejlig dag.

Pas godt på jer selv og hinanden.

Knus og på gensyn.

Chapline

fredag den 1. december 2017

Er du klar...?


Hej søde læsere...

I dag er det d. 1. december og jeg er slet ikke klar!

Har overhovedet ikke fået købt hverken kalenderlys, krans eller adventslys.
Jeg plejer at være i rimenlig god tid med den slags. Om ikke andet så har jeg normalt en idé klar i hovedet om hvordan det hele skal se ud.

Men ikke i år.

I år er jeg fuldstændigt bagefter. Der har været så meget dette år og specielt det sidste halve år har været en udfordring,- at det faktisk kommer bag på mig at allerede er december nu.





Jeg prøver at få styr på det hele, så jeg kan nå at være klar til forhåbentlig at komme lidt i julestemning og helst inden jul.


 Ønsker alle en dejlig 1. december

Pas godt på jer selv og hinanden.

Knus og på gensyn

Chapline